Anvend din Gravatar som favicon

12. november 2011 af    Kommentarer Ingen kommentarer   Kategori Udgivet i WordPress tutorials

Gravatar logoEt favicon er et lille ikon som du kan se i adresselinjen i din browser ved siden af den pågældende webadresse som du besøger. Det er ikke nogen ny funktion i browsere, men har været en integreret del af disse siden internettets spæde dage, så du har sikkert lagt mærke til favicons før – enten bevidst eller ubevidst. Nogle hjemmesider anvender dem, andre ikke – men det er uden tvivl en god måde at brande ens logo på og derfor kan det anbefales at du får lavet et favicon til din webadresse, hvis du ikke allerede har et.

Såfremt at du har en Gravatar profil, har du mulighed for at anvende dit billede herfra som et favicon i WordPress. Alt du skal bruge er et lille stykke kode, som skal indsættes i din functions.php fil. Filen finder du i biblioteket hvor dit WordPress tema er installeret.

function GravatarFavicon() {
$GetTheHash = md5(strtolower(trim('din@e-mail-adresse.dk')));
echo 'http://www.gravatar.com/avatar/' . $GetTheHash . '?s=16';
}

Husk selvfølgelig at ændre din@e-mail-adresse til din egen e-mail-adresse, som er tilmeldt din profil hos Gravatar, ellers vil dit favicon helt sikkert ikke dukke op.

En sidste ting der skal ordnes er at indsætte et såkaldt Shortcut Icon i din header.php fil, som findes i det samme bibliotek hvor du finder functions.php. Denne skal indsættes før </head> for at den virker.

<link rel="shortcut icon" href="<?php GravatarFavicon(); ?>" />

Du har nu et favicon, som er genereret af din Gravatar og kan finde det i browserenss adresselinje når du besøger din webadresse. Såfremt at du ændrer dit billede eller logo på din Gravatar profil vil dit favicon selvsagt også ændres.

Har du ikke allerede en Gravatar, kan du læse mere om hvordan du kan få din egen Gravatar.

Skriv kommentar

XHTML Du kan bruge disse tags: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

Top ↑