Gratis online backup og lagerplads i skyen

31. maj 2011 af    Kommentarer 2 kommentarer   Kategori Udgivet i Cloud computing

Gratis online backupCloud services er blevet meget populære den senere tid og der dukker ofte nye applikationer op, som findes i en eller anden form for gratis version. Jeg anvender selv et fåtal af dem i forskellige afskygninger, og især løsninger indenfor online backup i skyen er ganske nyttige såfremt man arbejder fra forskellige enheder og/eller deler filer med andre ifm. projekter og lignende.

Fælles for webbaserede og hostede backup services er nemlig at de gør det nemt at tilkoble sig virtuelle servere i skyen og synkronisere filerne på disse mellem bærbare laptops, desktops, mobile enheder osv.

Jeg har samlet en oversigt over 5 services i genren nedenunder, som en hjælp til at guide dig frem til en god udbyder af webbaseret hosting service, som opereres vha. cloud computing. Alle stiller en gratis konto i udsigt med varierende størrelse på antallet af GB man får stillet til rådighed.

En personlig pakke hos Box giver dig 5GB fri lagerplads, dog med 25MB som maksimal filstørrelse der kan uploades. Den personlige pakkeløsning giver mulighed for at dele links til filer og adgang via mobile enheder. Betalingsløsninger starter ved $9.99 pr. måned for 25GB i en såkaldt forretningsplan.

Hos CloudMe får du 3GB online lagerplads med en grænse på 150MB pr. fil ved uploads. Tjenesten holdes gratis vha. reklamer, men så får du også en @cloudme.com e-mail konto oveni samt adgang via iPhone, Android og andre mobile enheder. Derudover gør tjenesten brug af WebDAV, som muliggør adgang uden brug af browser – hvad enten det drejer sig om en mobiltelefon eller computer. Betalingsløsninger starter ved $49.99 pr. år for 25GB.

Herhjemme er Dropbox formentlig den mest udbredte løsning på området, uden at jeg dog kender de nøjagtige og officielle tal. Hos Dropbox får du, som udgangspunkt, stillet 2GB fri lagerplads til rådighed. Du kan forøge kapaciteten gennem invites, hvilket vil sige at du gennem din konto får tildelt et link indeholdende en kode, som er unik for din konto. Denne kan du distribuere til andre, og for hver person som signer op til tjenesten via dit link får du ekstra lagerplads til disposition – dette kaldes også for en referral. Linket ovenfor er et eksempel på et referral link. Opretter du en konto via dette får du samtidig 250MB ekstra lagerplads gratis. Betalingsløsninger starter ved $9.99 pr. måned for 50GB.

Med en konto hos SugarSync får du 5GB til fri afbenyttelse, som kan synkroniseres via stort set alle mobile enheder. SugarSync har en god oversigt på deres side, som sammenligner deres tjeneste med bl.a. Box og Dropbox, og de giver konkurrenterne baghjul hvis man udelukkende fokuserer på denne. Servicen er dog låst, med hvilket menes at du ikke har mulighed for at forøge lagerpladsen med en gratis konto – et minus ift. Dropbox. Betalingsløsninger starter ved $4.99 pr. måned for 30GB.

ZumoDrive er en simpel service, som gør dig i stand til at synkronisere, dele og gemme filer i skyen og du har adgang til dem overalt, til enhver tid. En gratis konto tilbyder 2GB fri lagerplads. Betalingsløsninger starter ved $2.99 pr. måned for 10GB.

Der findes udover de førnævnte en række andre lignende tjenester, som også udmærker sig ved at være gratis i en eller anden form. Der er dog stor variation på markedet mht. kapacitet og funktioner, så se dig godt for når du skal vælge hvilken service der er den rette for dig.

2 kommentarer Skriv kommentar

  • Siden du nu er igang med at lave en liste, ville det have været smart at inkludere hvor firmaerne er fra og dermed hvilken lovgivning ens data hører under. Jeg bryder mig ikke om at mine data kan udleveres til USA på forgodtbefindende ved brug af Dropbox, iCloud eller SkyDrive m.fl.

    • Hej Michael.

      Alle er amerikanske firmaer med undtagelse af CloudMe, som er svenskejet og har hovedkvarter i Linköping. Jeg har egentlig tænkt mig at revurdere listen, da jeg kender til en lang række andre cloud storage services, som tilbyder gratis hosting, og når jeg får afsat tid til det tilføjer jeg lige firmaernes tilholdssted også.

Skriv kommentar

XHTML Du kan bruge disse tags: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

Top ↑