Optimering af en WordPress database

11. marts 2011 af    Kommentarer Ingen kommentarer   Kategori Udgivet i WordPress plugins

WordPress database optimeringIndlæg og informationer vedrørende disse i en WordPress blog gemmes som tabeller i en database. Databasen bliver med tiden uorganiseret og rodet efterhånden som der hældes nyt indhold på, og der gemmes bl.a. lister over indlægsændringer samt automatiserede udkast til indlæg. Disse anvender diskplads (i et begrænset omfang) og er ikke til nogen gavn, hvilket i sidste ende gør WordPress databasen sløv med tiden. Det er derfor en god idé at optimere databasen af og til, for at undgå at den bliver alt for langsom når den skal gennemsøge data. Da det nu er blevet forår er det måske et godt tidspunkt for en forårsrengøring af din WordPress database.

Den manuelle metode til at optimere tabellerne i databasen på udføres i MySQL. Det er en lidt langsommelig proces, hvor man efter login optimerer databasen manuelt i flere stadier. For at fjerne historikken over indlægsændringer indsættes nedenstående kodestykke i Run SQL query/queries on database:

DELETE FROM wp_posts WHERE post_type = "revision";

* Bemærk at “wp” er et standard WordPress tabelnavn og skal ændres til tabelnavnet du angav første gang WordPress blev installeret.

For at slette automatiserede udkast til indlæg skal du gå til “wp_posts” (husk at ændre “wp”) og sortere resultaterne efter “post_status”. Herved listes alle automatiserede udkast i toppen af listen og kan fjernes nemt. Til slut er der kun at optimere databasen. Find frem til din database, afkryds alle tabeller ved at klikke på “Check all” nederst på siden og vælg “Optimize table” til højre under “With selected:”. Du kan også reparere tabeller ved at anvende samme fremgangsmåde, men i stedet for vælge “Repair table”.

Det tager lidt tid at optimere databasen manuelt, men til WordPress findes dog også et glimrende plugin, som gør det muligt at optimere databasen automatisk direkte fra WordPress backend. Plugin’et hedder WP-Optimize, og udover at optimere databasen kan plugin’et også slette alle lister over indlægsændringer samt automatiserede udkast til indlæg. Tilsammen kan disse elementer nu optimeres på samme tid og sikre at WordPress databasen opererer optimalt. Plugin’et vil i en oversigt oplyse administratoren om en given tabel allerede er optimeret eller ej, og hvis ikke vil det fremgå hvor mange % tabellen kan optimeres og hvor meget diskplads man sparer ved en optimering.

Skriv kommentar

XHTML Du kan bruge disse tags: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

Top ↑