Overvåg dit websted gratis med Pingdom

10. december 2011 af    Kommentarer Ingen kommentarer   Kategori Udgivet i Apps

Pingdom logoAf og til må man som webstedejer konstatere at ens webserver er nede, om man vil det eller ej. Det er ikke altid på de mest hensigtmæssige tidspunkter at dette hænder og til tider har man slet ikke en chance for at være opmærksom på nedetider, f.eks. om natten når man sover.

Derfor er overvågning af ens server(e) et godt alternativ, når man nu ikke selv har mulighed for at holde øje i alle af døgnets 24 timer. Til dette formål findes op til flere muligheder. En af mine foretrukne er dog tjenesten Pingdom, som tilbyder både betalte og gratis overvågningsløsninger af websteder.

Da mit eget websted ikke er nogen webshop eller sælger services af nogen art, gør det mig egentlig ikke så meget at serveren, hvorpå webstedet er hosted, oplever nedetid af og til – så længe at det holdes på et minimum. Jeg bemærkede da også at den månedlige oppetidsrapport jeg modtog fra Pingdom for nylig fremhævede to events hvorved at pings ikke blev besvaret af serveren. Det var dog kun af 5 minutters interval, så det har formegentlig været sekunder vi snakker om. At sende et ping betyder at sende et kald fra f.eks. server til server. Modtager afsender ikke nogen respons kan man konkludere at modtager ikke er tilgængelig, altså er serveren nede.

For at vende tilbage til Pingdom som tjeneste, så tilbyder de som sagt en gratis service. Denne inkluderer overvågning af et websted samt 20 gratis SMS’er, hvilket burde være nok for den almene webstedejer til at starte ud med. De omtalte SMS’er er ganske enkelt advarsler om at et givent websted er nede, som bliver sendt direkte til ens mobiltelefon. Derved vil man, på alle tider af døgnet, være klar over om ens websted er nede og kan derfor hurtigt kontakte serviceudbyderen og få besked om status. Herudover vil den e-mail-adresse man opgiver også få tilsendt en månedlig rapport over nedetid, ligesom der vil være et offentligt link oppetidsrapporten, der opdateres løbende. Du kan se et eksempel på en oppetidsrapport med svartider for dette websted via linket i footeren.

Af erhvervskunder har Pingdom bl.a. IBM og Microsoft, så det er bestemt en af de større serviceudbydere på området for overvågning. Deres betalingsløsninger starter fra lige under 10$ om måneden for en basispakke og man har selvfølgelig mulighed for at opgradere fra den gratis version, såfremt at man får brug for det.

Skriv kommentar

XHTML Du kan bruge disse tags: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

Top ↑