PageRank sculpting i WordPress med nofollow

2. februar 2011 af    Kommentarer Ingen kommentarer   Kategori Udgivet i WordPress tutorials

Tag cloudFor at opbygge og opretholde en stabil PageRank på et websted er det, udover linkbuilding, en mulighed at gøre brug af PageRank sculpting. Begrebet betyder kort fortalt at man linker internt på en måde som gør at PageRank, eller linkjuice som det også populært kaldes, flyder hen hvor det gavner mest. PageRank sculpting kan muligvis forbedre placering eller ranking på sider, der får linkværdi kanaliseret hen til sig, i søgeresultater. Dette gælder også på WordPress blogs og du får nedenfor et tip til at anvende nofollow universelt på alle tags. Bemærk dog at der er delte meninger om effekten af PageRank sculpting, da interne nofollow links kan indikere overfor søgemaskiner at man ikke stoler på det indhold der linkes til. De fleste SEO eksperter vil også anbefale at man lader PageRank flyde frit på sit websted (dette er også den officielle udmelding fra Google), så du bør sætte dig ordentligt ind i termerne før du begiver dig ud i PageRank sculpting og brug af nofollow outputs for at håndtere linkjuice.

Husk at tage backup af functions.php via FTP før du går igang. Når det er gjort skal du logge ind på dit WordPress kontrolpanel som administrator og åbne Temafunktioner (functions.php) under udseende → editor i menuen. Indsæt funktionen (koden) vist nedenfor.

Funktion

function esc_wp_rel_nofollow($output) {
return stripslashes(wp_rel_nofollow($output));
}

Funktionen kalder et nofollow output, hvorefter vi skal specificere filtre til nofollow som anvist herunder.

Filtre

add_filter('wp_tag_cloud', 'esc_wp_rel_nofollow');
add_filter('the_tags', 'esc_wp_rel_nofollow');

Du kan evt. kopiere hele kodens indhold nedenfor, så er du sikker på at det går rigtigt til.

function esc_wp_rel_nofollow($output) {
return stripslashes(wp_rel_nofollow($output));
}
add_filter('wp_tag_cloud', 'esc_wp_rel_nofollow');
add_filter('the_tags', 'esc_wp_rel_nofollow');

Koden ovenfor vil omdanne din tag cloud og alle tags på webstedet til nofollow links. Derved videregives der ikke PageRank fra f.eks. din forside til en tag cloud eller fra et indlæg til dettes tags og enhver linkværdi som forsiden og/eller indlæg er blevet tilført tidligere vil derfor ikke blive overført, eller i det mindste kun i et begrænset omfang. Det bør også nævnes at tags generelt ikke burde indekseres hos søgemaskiner – da disse kan og ofte vil fremtvinge duplicate content før eller senere. Til dette anvendes noindex som jeg dog ikke vil komme nærmere ind på her, men i stedet gemme til et andet indlæg.

Funktionen wp_rel_nofollow kan også anvendes på andre elementer, såsom f.eks. forfatter og kategori links. Se evt. mere i WordPress kodekset.

Skriv kommentar

XHTML Du kan bruge disse tags: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

Top ↑