Top 3 bedste gratis tema ressourcer til WordPress
Der findes masser af både betalte og gratis temaer til WordPress på nettet, nogle bedre end andre. Forskellen på betalt og gratis er at der i de fleste tilfælde ydes support på betalte temaer, hvorimod der oftest ikke ydes nogen form for support på gratis temaer. Nedenfor har jeg samlet en top 3 over de bedste gratis tema ressourcer til WordPress.
- Site5
- WPCrunchy
- Padd Solutions
Site5 er egentlig et amerikansk baseret webhosting firma, men de udvikler også gratis WordPress temaer og flere af disse figurerer ofte på diverse udenlandske toplister over bedste gratis WordPress temaer. Firmaet har længe været kendt for at levere såkaldte “free premium themes” som ligner betalingstemaer i kvalitet og udseende, men er til gratis download. Der er ingen tema support at hente.
WPCrunchy laver deres egne unikke WordPress temaer som er gratis at downloade og anvende på ens WordPress blog. Der findes flere rigtig gode temaer, som er værd at tage et kig på via deres demo funktion. Eneste krav er at man ikke manipulerer koden i temaernes footer, da disse er krypteret og indeholder links til forskellige samarbejdspartnere af deres. Der er dog mulighed for at få denne kode fjernet via et gebyr, hvis dette ønskes. Der er mulighed for tema support via kommentar.
Padd Solutions er et webdesign studie beliggende på Filippinerne som, udover deres normale services, udvikler gratis WordPress temaer og der findes flere ganske gode temaer i deres kollektion som ofte opdateres med nye temaer. Der er ingen tema support at hente.
Værd at nævne: WPCorner. WPCorner udvikler en stor mængde gratis WordPress temaer, som ofte har samme opbygning og derved har elementer der går igen i de forskellige temaer. Ligeledes findes der sponsorlinks i footeren, som ikke må fjernes. Der findes flere flotte temaer i deres store kollektion, så der er mere end nok at tjekke ud. Der er ingen tema support at hente.
Skriv kommentar
Relaterede indlæg
Tags
Nyeste Tweets
Kalender
| m | ti | o | to | f | l | s |
|---|---|---|---|---|---|---|
| « dec | ||||||
| 1 | 2 | 3 | 4 | |||
| 5 | 6 | 7 | 8 | 9 | 10 | 11 |
| 12 | 13 | 14 | 15 | 16 | 17 | 18 |
| 19 | 20 | 21 | 22 | 23 | 24 | 25 |
| 26 | 27 | 28 | 29 | 30 | 31 | |
